Vi mener, at foreningen grundlæggende har en meget sund og fornuftig økonomi. Det vidner de seneste årsregnskaber om.
Vi har som målsætning, at andelskronen (prisen pr. kvadratmeter) skal udvikle sig forholdsvist stabilt, uanset om ejendomsværdien stiger/falder, eller hvis vi får brug for at optage lån for at vedligeholde ejendommen med så begrænset en effekt for andelskronen som muligt.
Vi afsætter vi årligt omkring en mio. kr. i driftsbudgettet til reparation og vedligeholdelse af ejendommen. Hun er jo en lidt ældre dame fra 1880’erne, og hun har hvert år brug for både større og mindre skønhedsoperationer.
Boligafgiften forhøjes som udgangspunkt hvert år med ca. 2,5 pct. for at værne om den gode økonomiske situation. Reguleringer i huslejen skal vedtages på foreningens årlige generalforsamling.
Du finder foreningens regnskaber mv. ved at logge på Beboerweb ved azets.com.
Foreningens CVR-nr. er 36208112.