Viceværten

Vores viceværtfirma hedder SP Ejendomsservice.

Viceværten fra SP Ejendomsservice kommer en gang ugentligt. Firmaet kan kontaktes vedr. dagligdagsting som døre der ikke lukker, vaskeri, storskrald, manglende lys i opgange eller gårdarealer m.v.

Der kan sagtens være opgange, bagtrapper, gårde m.v. som bestyrelsen ikke bruger i det daglige, så hvis man noterer sig mangler, skader eller andre problemer i fællesarealerne må det gerne siges videre til vicevært eller bestyrelse.

Ved akut opståede situationer der skal behandles nu og her, eksempelvis vandskade, kontaktes SP Ejendomsservice altid først. Deres telefon er døgnåben og de rekvirerer håndværkere hvis det er nødvendigt.

Viceværtens opgaver omfatter blandt andet:

  • Renholder vores gårde og fortorv
  • Udskifter pærer i opgangene eller ved ejendommen,
  • Renholder vaskeriet
  • Opdaterer navneskilte ved dørtelefonerne
  • Oplever problemer med dørtelefonen
  • Rydder sne

Oplever du problemer med varme i radiatorerne, så kontakt viceværten for hjælp. Det kan som regel løses ved at lufte radiatoren ud eller justere på en ventil under termostaten.
Er der problemer med tryk på en vandhane, så start med at skrue filteret af og rens det for kalk.

SP Ejendomsservice kan kontaktes på info@sp-ejendomsservice.dk
tlf. 70 25 25 84 på hverdage 6.30-14.30 eller ved at smide en meddelelse i viceværtens postkasse. Den finder du i vaskeriet.

Samme nummer (70 25 25 84) bemandes af døgnvagt I tilfælde af vandskade, indbrud eller andet akut.